Banner undertekst


 

ADVOKATFIRMAET JØRGEN H. JENSEN

 

Advokat Jørgen H. Jensen etablerede advokatfirmaet i Farum i år 1986, som enkeltmandsfirma, med almen juridisk praksis som arbejdsområde. 

Hovedområderne idag er familie- og arveret, herunder dødsbobehandling og fællesboskifte, samt ejendomshandel.

Advokatfirmaet Jørgen H. Jensen er etableret på følgende adresse: Tornehøj 90, 3520 Farum.

Jeg kan kontaktes på telefonnummer 4495 5048 samt på e-mail: jurajensen@mail.tele.dk

Firmaets CVR-nummer er: 12365934.

Advokat Jørgen H. Jensen er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Advokat Jørgen H. Jensen er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos CODAN Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 København V.  Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Advokatfirmaet Jørgen H. Jensen, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

Generelt om salærfastsættelse kan det oplyses, at salæret i den enkelte sag fastsættes ud fra følgende kriterier:  Sagens værdi eller betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald, den anvendte tid, herunder om arbejdet har måttet ydes uden for normal arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag, det med sagen forbundne ansvar og sociale hensyn.

Advokat Jørgen H. Jensen er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk

Testamente og Ægtepagt

Det kan være ubærligt og mentalt og økonomisk invaliderende for den længstlevende ægtefælle eller samlever, såfremt man ikke i tide - det vil sige NU - får bragt tingene i orden, mens man endnu selv kan bestemme farten.                                                                                                                                       

Dersom voksne mennesker virkelig forstod, hvad der bliver af deres formueandele ved dødsfald, ville de uden tvivl få udarbejdet et testamente og eventuelt en ægtepagt.

Er man samboende, bør man, af hensyn til den efterlevende, få udarbejdet et udvidet samlevertestamente.

Dødsbobehandling

Det kan være en omfattende opgave at koordinere dødsboets mange interessenter og opfylde deres krav mod boet f.eks. fra arvingerne, banken, kreditorerne, kommunen, skattevæsenet, skifteretten, o.s.v., og sørge for, at alt bliver betalt, og at alle opgørelser og skemaer bliver udarbejdet over flere omgange, og bliver godkendt af myndighederne - samt salg eller overdragelse af fast ejendom og løsøre forløber som det skal.

Fællesbodeling

Ved separation og skilsmisse skal der tages stilling til en række spørgsmål:  Hvem skal have boligen, sommerhuset, bilen, båden, indboet, bankkontiene m.v. ? og med hvilke beløb. ?

At få udført en bodelingsoverenskomst, hvor der blandt andet bliver taget stilling til ovennævnte, vil være en stor hjælp for mange i en svær tid og lette det videre forløb i sagen, i en ikke ubetydelig grad.

Ejendomshandel

At berigtige en ejendomshandel er en tillidssag og et arbejde, der kræver en del erfaring og påpasselighed.

Mit råd:  Kontakt mig inden De underskriver købsaftalen. Kan De ikke vente, så forlang at få indføjet et advokatforbehold og et financieringsforbehold i aftalen.

Jeg kontrollerer alle dokumenter i handelen, herunder om ejendommen har forureningsproblemer, har kontakt til ejendomsmægler, penge- og realkreditinstitutter, udarbejder skøde og refusionsopgørelse samt sørger for tinglysning og for færdigekspedition af ejendomshandelen, bl.a. med frigivelse af de deponerede midler.

 

De opgaver, som jeg påtager mig, varetages med respekt og omgående. Mit salær aftales, bl.a. efter opgavernes omfang og tidsforbrug. (Se ovenstående oplysning herom). Man sover roligere om natten, når rettidig omhu har været anvendt, så mit råd er: Ring til mig på tlf. 4495 50 48 og aftal det videre forløb.

Med venlig hilsen - Advokat Jørgen H. Jensen. Møderet for Landsret. Tornehøj 90, 3520 Farum. E-mail: jurajensen@mail.tele.dk